Det er den enkeltes reaktion på en oplevelse, der udløser et traume. Nervesystemet bliver overaktivt, energien kan ikke frigøres og kan udløse en traumatisk stressreaktion.
Jeg er certificeret Chock og Traume Terapeut (Somatic Experiencing) i maj 2016 under SE-foreningen. Jeg er medlem af SE-foreningen og kan findes på deres side for terapeuter.
Jeg behandler angst, traumer, PTSD og depressions symptomer.
“Terapien arbejder på baggrund af viden om samspillet mellem de tre hjernedele, den instinktive del, den emotionelle del og den tænkende del for at sikre en sammenhæng i klientens oplevelser.” (se artiklen på Fremtidenssundhed.dk)
Måske lider du af et eller flere fysiske (og psykiske) problemer, som du ikke kan forstå årsagen til. Det kan også være du har nogle symptomer, der er opstået i forbindelse med et fald eller anden mindre eller større ulykke. Det kan være uforklarlige smerter både pludselige eller tilbagevendende. Eksempler på smerter kan være hen over øjet og i enkelte tænder og være relateret til et slag ved tindingen, eller svimmelhed som viser sig år efter et fald. Det kan være du føler dig stresset og mærker ubalance eller uro i kroppen. Mange gange kan selv små ulykker føre til angst og spændinger i kroppen. Depression kan ligeledes opstå som følge af et traume.
Læs videre: Hvordan foregår det?
SE er udviklet af Peter A. Levine, psykolog og biofysiolog: